Uro i benene

Muskel, led og sportsskader

Uro i benene header image 1

Hjælp når det gælder

April 2nd, 2012 · Problemer i benene

Alle mennesker har prøvet på et eller andet tidspunkt i deres liv at have akut brug for hjælp. Og for de mennesker, som har problemer med ben kan det være meget afgørende om de får hjælp. Man hører tit om folk, som falder og slår sig, hvor de ikke kan bevæge sig efterfølgende på grund af smerter i benet og må ligge og vente flere timer på hjælp. Derfor er det for både gammel og ung, der lider af problemer med benene en rigtig god ide at have en mobiltelefon på sig. De fleste mobiltelefoner er udstyret med en såkaldt ”quick dail” funktion, som gør at man blot ved at trykke på en knap ringer efter en pårørende eller 112. Derfor er det en rigtig god ide, hvis man har problemer at have mobilen på sig trods det måske er lidt irriterende altid at have den med. Læs mere her: http://m1.dk/webshop/nokia/lumia800/sort

 

Comments OffTags:·

Smerter og Ferie

February 24th, 2012 · Ankelsmerter, Fodsmerter, Forskning, Forstrækninger, Forstuvninger, Problemer i benene

Når man nu engang har fået konstateret en skade i benet og er ude af drift i længere tid kan det være en god ide at komme lidt væk. Hvis man for eksempel skal ligge hjemme i op til 6 måneder kan tiden godt blive lang og man skal væk fra hjemmet. En af mulighederne for at komme lidt ud uden at skulle overanstrenge sig selv er ved at vælge blandt færger til Oslo.  Turen til Oslo tager ikke specielt langt tid og det er rart at komme ud fra hjemmets fire væge. Som et alternativ kunne man tage en kør selv ferie norge, hvor man tager afsted med familien og slapper lidt af. Det er faktisk ikke specielt dyrt at tage bil til Oslo og kan give lidt afslapning. Se mere på de forskellige færgeselskabers hjemmeside for at finde inspiration. Ideen til dette stammer tilbage fra nytårsaften 2012 København. Den nat hvor vi gik fra 2011 til 2012.

 

Comments OffTags:·

Hjælp til stritører

February 6th, 2012 · Forskning, Uncategorized

Forskning har gjort meget igennem de sidste mange år for at hjælpe mennesker, som har diverse lidelser. Et af de steder hvor der virkelig er sket et fremskridt er for de mennesker der lider af ”stritører” eller bedre kendt som Prominent Ears. Førhen i tiden skulle man på hospitalet og have ørerne syet ind til hovedet, hvilket som regel medførte en hel del smerte for patienten. Derfor er det en lettelse for mange, der i dag lider af denne tilstand, at dette nu kan rettes uden kirurgisk indgreb. En metode er blevet opfundet, hvor man blot sætter en klips på øret og går med denne i noget tid. Efter 3 til 9 måneders tid vil øret så have taget den korrekte form og behandlingen kan afsluttes. Læs mere om cosmetic ear surgery på Google og se, hvad forskningen har bragt med sig af resultater.

Comments OffTags:

Simple knæ øvelser mode skader og forstuvninger

January 18th, 2012 · Fodsmerter, Forstrækninger, Forstuvninger, Problemer i benene, Sportsskader

Mange lider af knæproblemer pga. overbelastning eller det modsatte: nemlig for lidt bevægelse.

En meget effektiv måde at styre dine smerter i knæene er ved at lave daglige knæøvelser, som derfor sætter dine knæ i fuld bevægelse flere gange om dagen. Dette forebygger stivhed, da øvelserne er med til at strække alle de forbundne muskler, hvilket gør dem mindre sårbare over for pludselige belastninger.

*****OBS*****

Bemærk venligst, såfremt du allerede er plaget af smerter, kan øvelser  gøre smerterne endnu værre. Du bør derfor starte meget let, og derefter øge intensiteten. Hvis du er i tvivl eller har brug for vejledning, bør du kontakte din fysioterapeut.

Bemærk, at uroibene.dk på ingen måde er eksperter på område, men alene giver informationer om forebyggelse af problemet. Har du smerter i knæene, bør du kontakte din læge.

*****OBS*****

De nedenstående øvelser er beregnet til at opretholde vifte af bevægelse eller genvinde bevægelsen i knæ regionen og til at hjælpe med at kontrollere smerten. De er enkle og på ingen måde magiske. Der er ingen let løsning, når det kommer til genoptræning. Det er hård arbejde.  Men med en jævn arbejdsindsats, vil du opleve, at dine problemer kan forbedres. Hvis du har længere varige smerter i knæene, kan disse øvelser hjælpe på din mobilitet, men kan i nogle tilfælde ikke være smertedæmpende.

Foretag hver øvelse langsomt optil fem gange, hvile en kort tid i mellem hvert sæt, og forsæt først, når du er klar igen. Lav øvelserne to til tre gange om dagen, men oftere kan være nyttigt. Du kan øge antallet, efterhånden som du får mere selvtillid.

Har du problemer med knæene  bør du kontakte din læge, som kan henvise dig til en fysioterapeut.

 

Benhævelser:

Denne øvelse går ud på at hæve et ben af gangen i fuldt udstukket tilstand. Sæt dig på bagdelen med begge ben udstrakt. Placere din hænder bag din ryg, så hele dine overkrop støttes af dine arme. Løft derefter et ben langsomt op og ned.

 

Knæbøjninger:

Minder i stor grad som den ovenfor, men i stedet for at holde med udstrakt hele tiden, bøjer du ben indtil brystet. Denne øvelse kan laves siddende eller stående. Dog er det anbefalet, at starte siddende, da der er stor belastning på en stående udførelse.

Liggende knæbøjninger:

Er ligesom knæbøjninger, men i stedet for at sidde op ligger man sig på maven og bøjer benet op mod bagdelen.

Comments OffTags:··

Muskelsmerter – smerter i musklerne og ledsmerter

January 11th, 2012 · Ankelsmerter, Fodsmerter, Problemer i benene, Sportsskader

Muskel ømhed og smerter er meget almindelige og kan opstå pga. mange grunde i mange forskellige forhold. De kan inddrage de enkelte muskler eller mere end én ad gangen. De strukturer, der omgiver og forbinder med muskler, kaldet bindevæv, kan også blive inddraget. Fysioterapeuter rutinemæssigt behandle patienter med muskelsmerter fra en række forskellige kilder. Muskelsmerter kan ofte være tydeligt relateret til skader eller overforbrug, men kan også være forårsaget af dårlig postural adfærd og muskelspændinger eller når en muskel holdes i en lang periode i en anspændt situation. Muskelsmerter er også et almindeligt symptom på mange sygdomme og lidelser, såsom forsinket start muskelømhed, fibromyalgi, myofasciale smerte syndrom og polymyalgia rheumatica. Det kan også være forårsaget af infektioner såsom Lyme sygdom og ved at tage visse lægemidler.

Sener forbinder muskler til knogler og væv breder sig i hele musklen. Skade og smerte er et fælles problem i sener og deres forbindelses arealer til musklerne. Disse områder er ofte tæt på leddene og problemer er almindelige ved skulder smerter, smerter i hælen, hoftesmerter og albue smerter.

Triggerpunkter ved muskelsmerter

Triggerpunkter er defineret som lokale områder af unormal blødt væv funktion, som refererer smerte og ubehag til fjerne områder. De kaldes myofasciale triggerpunkter og er placet i musklerne og deres bindevæv (fascia).

Årsagerne til triggerpunkter

Triggerpunkter menes at være forårsaget af flere faktorer. Det oprindelige problem kan være forårsaget af:

  • Overforbrug af en muskel på en uvant måde.
  • Misbrug af en muskel i en akavet stilling eller aktivitet, for eksempel med langsigtede dårlige arbejdsstillinger.
  • Misbrug af en muskel ved at sætte alt for meget stress/vægt på.
  • Manglende brug af musklen ved aktiviteter og handlinger.
  • Skadede muskel ved et fald, et muskel træk eller direkte skade såsom et slag eller klippe.

Alle disse tiltag kan forårsage en afbrydelse af blodforsyningen og ilt i muskelvæv. Hvis blodforsyningen ikke er tilstrækkeligt (iskæmi), så vil musklen ikke dem have ilt og de næringsstoffer, den behøver for at opretholde en normal aktivitet.

Når vi beder en muskel, som ikke har utilstrækkelig blodforsyning, om at trække sig sammen, plejer man at opleve smerter inden for det første minut af sammentrækning. Dette gør nerverne følsomme over for belastninger, enten pga. mangelen bevægelse eller mangel på blod. Smerte kan blive mere permanent. Dette kan spille en rolle i udviklingen af ​​myofasciale triggerpunkter.

Når et område af muskelvæv lider af nedsat blodforsyning og iltindholdet har det en vis irritation. Dette menes at forårsage en vis øget lokal muskelsammentrækning.

Triggerpunkter kan være aktiv, der giver smerter, der almindeligvis omtales væk fra deres område af oprindelse til et kendt sted. De kan også være tavs eller latente, kun erklære sig selv, når nogen undersøger området, og måske udvikler sig til aktive triggerpunkter på et tidspunkt i fremtiden.
Fibromyalgi Syndrom (FMS)

Fibromyalgi syndrom er nu en anerkendt smerte syndrom, hvor den syge, hyppigst kvindelige, har udbredte smerter, nedsat aktivitet, træthed, dårlig søvn og flere triggerpunkter. De er meget følsomme over til at blive håndteret.

The American College of Rheumatology definerede 18 ømme punkter, som er grundlaget for diagnostisk af fibromyalgi. Hvis 11 af disse er positive, så vil disse medføre, sammen med de andre symptomer, diagnosen af ​​FMS.

FMS syge klager over betydelige muskelsmerter, forværret med selv lave niveauer af aktivitet. Smerten kan fortsætte i længere perioder efter den forværrede aktivitet, stærkt begrænse hvad FMS-patienter kan gøre.

Myofascial Pain Syndrome (MPS)

Myofascial Pain Syndrome er en kronisk form for muskelsmerter, en regional smerte syndrom, der betyder, at det er begrænset til et lokalt område, såsom nakke og skulder og ikke udbredt som FMS. Triggerpunkter og muskelsmerter er til stede, forværret af brug eller overforbrug af det smertefulde område.
Myofascial Pain – diagnosticere problemet

En stor del af diagnosen er ved det, der kaldes udstødelse, hvilket betyder alle andre diagnoser er blevet overvejet, testet for og afviste som sandsynlige årsager til patienten, AOS tilstand.

Der er ingen laboratorietest for denne tilstand, så lægerne har kun patienten, AOS rapporter og deres egen undersøgelse for at gå videre.

Den person vil have regionale smerter, såsom nakke og skulder eller ryg, baller og lår for eksempel. Der bør være trigger punkter, der er smertefuldt at presset og henvise smerter fra dem, der peger på de områder, hvor patienten normalt klager over. Der kan også være træthed, en fælles konklusion i den udbredte smerte syndromer.

Andre symptomer er dybt ømme i muskler, stivhed og søvnbesvær.

Psykologiske symptomer er almindelige, og det er ikke klart, hvilken rolle de spiller. Nogle af stemningen problemer, der sandsynligvis vil blive reaktion på smerte syndrom, andre kunne være medvirkende faktorer til udbrud af problemet.
Behandling af Myofascial Pain Syndrome. Fysioterapi er den vigtigste behandling for MPS og en bred vifte af behandlinger anvendes. Dette omfatter tærskelprocent terapi, spray og stræk, strækøvelser, trigger point injektioner, akupunktur, manipulation, motion, biofeedback og reduktion af personlige stress.

Massage kan også være nyttige, men kan være smertefuldt hos de fleste. En fysioterapeut kan også hjælpe dig med dårlige arbejdsstillinger, der kan sætte musklerne i unormale forkortet eller forlænget positioner i længere perioder. Dette kan medføre muskelsmerter, hvor blodforsyning af musklen er kompromitteret af den fortsatte sammentrækning.

Motion, afslapning og sund levevis er også foreslået som nyttige strategier for myofasciale smerter syndrom. Medicin såsom anti-depressive kan hjælpe – både med depression og med smerte.

Interessante informationer om musklerne

Der findes tre forskellige typer: hjerte-, glat (i tarmen og andre organer) og skeletale. Skeletmuskulaturen er den vigtigste type, vi tænker på, de muskler, der giver os mulighed for at bevæge sig og lave aktiviteter.
Den muskel fibre af skeletmuskulaturen består af en enkelt celle med mange kerner.
Muskelfibre kan være et par millimeter lang op til en meget lang 30cm, for eksempel i Sartorius muskel i benet.
Muskel kommer i alle mulige former og mønstre, alt efter hvor de er i kroppen, og hvilke job de skal gøre.
Muskler kan holde en lav intensitet sammentrækning i lange perioder eller en høj intensitet sammentrækning i korte perioder. Dette afhænger igen af ​​hvilken funktion de er designet til at udføre.
Hvis musklen kontrakter på mere end 70% af sin styrke, så blodtilførslen reduceres og iltindholdet falder. Dette begrænser den tid, en stærk sammentrækning kan opretholdes.

→ 1 CommentTags:

Forstuvning af anklen og forstuvningsskade forebyggelse

January 11th, 2012 · Ankelsmerter, Fodsmerter, Forstuvninger, Sportsskader

Introduktion:

Ankel forstuvninger er en af de mest almindelige skade på foden, og opstå som følge af overbelastning eller blot en uheldig forvridning under sport. En forstuvning skyldes at ledbåndene omkring anklen strækkes helt ud eller simpelthen rives over. I denne post beskrives de årsager som med

Årsager for ankelskader:

Årsagen til en ankel forstuvning opstår når foden vrider ind af (en omvending forstuvning) eller ud af (en eversion forstuvning) i en drejende bevægelse eller ved direkte slag. Typisk opstår der forvridninger i forbindelse med hektiske sport, eller blot ved fejlplacering under løb eller lignende, men ved flere kontakt sportsgrene er udøverne særligt i farezonen. Fodboldspillere er særligt udsatte da kontakten til både bolden og modspillerne, samt afstanden løbet under en kamp eller træning, overbelaster anklen og gør den lettere modtagelig overfor forstuvninger.

 

Forstuvet ankel Symptomer:

Når en forstuvning opstår, kan du ofte høre en pop eller et klik fra anklen og der vil sandsynligvis være kronisk ankel smerter. Senere kan ankel svulme op og i slemme tilfælde vil der opstå misfarvninger.

Forebyggelse:

For forebyggelse og nyttiggørelse for at lette din ankel smerter, bør der straks sættes is på ankel efter skaden. Der bør ikke være lægges nogen vægt på anklen i mindst 24 timer eller mere. Anvend is til anklen i 15 minutter 4 gange om dagen for de første 24 timer. Hvis du anvender is skal du placerer et håndklæde om isposen for at undgå isninger i huden.

Brug krykker, indtil du kan hvile hele din kropsvægt på din ankelen uden at føle nogen smerte, når du går. Brug en blød elastisk bandage til at binde foden fra tæerne til over anklen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette vil hjælpe hævelse og også hjælpe anklen til at hele hurtigere. Lig dig på ryggen med fødderne i hvile på en stol eller lignende en time ad gangen. Dette dræner blodtilføjelsen til anklen og bidrager til at mindskelse af hævelsen. Prøv at undgå varme af nogen art.

Så snart smerterne i anklerne er væk, kan du påbegynde genoptræningen.

Hvor lang tid vil det tage før min ankel igen er normal?

En forstuvet ankel tager normalt omkring 4 til 8 uger om at hele. Dette afhænger naturligvis af sværhedsgraden af ​​skaden, et ledbånd kan strækkes, blive let eller helt revet over – så selvfølgelig vil dette afgøre helingens tiden for din ankel.

Hvordan kan jeg forebygge og beskytte din ankel mod yderligere skade?

Beskyt din ankel fra yderligere skader er vigtigt, fordi efter en forstuvning er risikoen for yderligere skade på anklen steget med  op til 40% – 50%, men hvis genoptræningsøvelser udføres dette vil mindske risikoen for yderligere skade i fremtiden.

Brug sko som har god støtte eller sko der bekvemt giver dig mulighed for at bære en skinne indeni. Undgå at spille på ujævnt og glat baner. Varme altid op før du deltager i fysisk aktivitet. Dette vil øge kroppens og muskler temperatur. Blodet og ilten omkring de arbejdende muskler vil stige, hvilket smører muskler, led og bindevæv. Dette vil bidrage til at forhindre skade ved pludselige strækninger. Fortsæt med at styrke din ankel gennem fleksibile øvelser. Selv mens du ser tv kan vrikkede træer og fødder kan blive bøjet.

Er dine ankel smerter vedvarende?

Hvis din ankel er stiv eller ankel bevægelser er smertefuldt efter 4-6 uger efter en forstuvning, kan det betyde, at ledbånd er helet, men mobilitet af leddet er ikke som det skal være. Dette kan være på grund af arvæv, der stivner leddene. Det tilrådes at søge læge, som en kortison injektion kan være nødvendig, eller manipulation kan hjælpe. Der er også mulighed for at tabe partikler i området, som kan behandles.

Har du stadig smerter i din ankel, kan det anbefales, at opsøger sin læge eller besøger et privathospital

→ 1 CommentTags:·····

Forstrækningsskade i ankel, knæ og ledbånd

January 11th, 2012 · Forstrækninger, Problemer i benene, Sportsskader

En forstrækning skaden er almindelig i sport. Forstrækning skader er undertiden betegnes som en ‘trukket forstrækning. Udtrykket »strukket muskel ‘kommer fra beskrivelsen af, hvordan skaden sker. Normalt forstrækkes musklen så den tvinges strakt ud over sine grænser og muskelvæv bliver revet. En flænge i hase musklen er omtalt som en forstræknings belastning og afhængig af dens sværhedsgrad det er klassificeret som en første, anden eller tredje grad forvridning.

Forstrækningsskade behandlingen består af RICE-protokollen – slap af, is og kompression og elevation (aldrig anvend is direkte på huden). Afhængig af sværhedsgraden af ​​skaden, skal benet hvile fra sportslige aktivitet mellem flere uger og flere måneder.

Fælles forstrækning Skade tegn og symptomer:

  1. En pludselig skarp smerte i hasen.
  2. Smerter, når hasen forstrækkes.
  3. Hase smerter i løbet af en muskelkontraktion.

En af de ledskader man oplever oftest er mussearm. Alternativt kan du lære hvordan du undgår dette i et Excel Kursus

→ No CommentsTags:···